Frivillig i Gimle |
Gi en hånd - få en oplevelse. Gimles aktiviteter bygger næsten alene på frivilligt arbejde. Har du lyst at være med, passe bar, male vinduer, lave mad, putte i kuverter osv. ? |
|
|
For et par år siden valgte vi at organisere arbejdet i Gimle direkte med forskellige faste arbejdsgrupper som krumtap. Arbejdsgrupperne er åbne for alle medlemmer. Her kan man deltage i arbejdet med at køre og udvikle kulturhuset så meget og med det man lyster - og måske tilføre en idé til ny aktivitet, et forslag til en anden måde at gøre et eller andet på....... Har man lyst til at 'kigge indenfor' i en af arbejdsgrupperne og se om der ikke kunne være mening i at være kultur-aktiv dér, kan man starte med at kontakte Jette Reeh: Arbejdsgrupper Bargruppe - pasning af baren, indkøb, opsætning, oprydning. Køkkenhold - opdækning, servering, madlavning når Spisekælderen tilbyder menu før koncerter. Musikgruppe - planlægger det halvårlige musikprogram og afvikler koncerterne - stiller scene op m.m. Gimle Dokumentar - planlægger hvert halve år nyt filmprogram og det praktiske omkring forestillingerne. Tango-hold - organiserer tango-undervisningen og særlige tangoarrangementer. Børnekulturgruppe - står for børneteater, cirkus o.lign. aktiviteter i børnehøjde. Kontorhold - et medlemskartokek, et billetbestillingssystem m.m. PR-gruppe - producerer program, plakater, hjemmeside, nyhedsbreve. Gør Gimle synlig. Husgruppen - har tjek på husets tilstand, laver mindre vedligeholdelse selv og har øje for æstetik og udsmykning i huset. Udlejning - aftaler, kontrakter og servicering overfor folk der lejer lokaler i Gimle til fest, møder. |
|
|
||






bestil / tilmeld